Plan for evakuering af skibe i Den Persiske Bugt

0
5

IMO har sammen med Oman udarbejdet en detaljeret evakueringsplan for de op mod 1.000 skibe, der i flere måneder har været spærret inde i Den Persiske Golf på grund af Irankrigen.

“Vi er begyndt at implementere en evakueringsplan for de over 11.000 søfarende, der stadig er strandet i regionen”, siger IMO’s generalsekretær Arsenio Dominguez.

“Vi har sikret de nødvendige sikkerhedsgarantier og har grundigt verificeret betingelserne for at understøtte disse operationer”, siger Arsenio Dominguez.

Oman varetager den organisatoriske implementering af planen der indebærer, at skibene vil blive tildelt en transitdag, hvor den enkelte skibsfører kan vælge mellem at passere Hormuzstrædet via en sydlig rute, der går gennem omansk territorialfarvand, eller en nordlig rute, der går gennem iransk territorialfarvand.

Uanset valg af rute, skal der ikke betales afgift for at passere.

Opdelingen i en nordlig og en sydlig rute sker, fordi den normale trafikseparation på grund af mineudlægning ikke er sikker.

Oman advarer om, at der er en forhøjet risiko for kollisioner, fordi trafikken vil foregå via begrænsede baner, og opfordrer derfor besætningerne til at udvise ekstra agtpågivenhed.

-mauh