CNN: Western powers sank Russian ship

0
3

En kortlægning af de hændelser der førte til, at et russisk fragtskib pludselig sank i Middelhavet den 23. december 2024, peger ifølge CNN på, at USA eller et Nato-land muligvis angreb skibet, fordi det medbragte vigtigt udstyr til kommende nordkoreanske atomundervandsbåde.

Det vakte international opmærksomhed, da det 9.500 DWT store russiske fragtskib Ursa Majors pludselig sank ud for den spanske havneby Cartagena i Middelhavet. Skibet var kendt for at transportere militært udstyr for russerne, og blev ofte eskorteret af russiske krigsskibe når det befandt sig tæt på Nato-lande.

Dagen før Ursa Majors sank, mistede skibet pludselig fart og begyndte at drive. Kaptajnen afslog i første omgang hjælp, men dagen efter udsendte skibet nødsignaler og 14 overlevende ud af den 16 mand store besætning forlod skibet i en redningsbåd.

De overlevende blev samlet op af et spansk redningsskib, men da to russiske krigsskibe kort efter nåede frem til positionen, krævede de at besætningen vendte tilbage til skibet. Det nægtede spaniere, og sejlede i stedet de overlevende til spansk havn.

Dagen efter sank Ursa Majors.

CNN har nu kortlagt hele forløbet og skriver, at Ursa Majors kaptajn under forhør i Spanien oplyste, at skibet den 22. december pludselig mistede farten, hvorefter der blev observeret et 50×50 cm. stort hul under overfladen. Igen havde hørt en eksplosion, men det var tydeligt at metalstykker ved hullet pegede indad i skibet.

Kort efter at de russiske krigsskibe nåede frem, lød der flere eksplosioner fra skibet – der indtil var i stabil tilstand – hvorefter Ursa Majors sank på 2.500 meter vand.

Ifølge kaptajnen medbragte Ursa Majors, ud over harmløs civil last, to beskyttelseskapper svarende til dem der indkapsler atomreaktorer i russiske ubåde. Han formodede at planen var at beskyttelseskapperne skulle transportere til Nordkorea.

CNN konkluderer på baggrund af ovenstående oplysningerne, at det ikke er usandsynligt, at vestlige magter stod bag det hul der bragte Ursa Majors til standsning den 22. december, og at målet var at forhindre eller forsinke bygning af nordkoreanske atomundervandsbåde.

-mauh