Grenå ferry sold to Åland Islands

0
3

Stena Lines danskbyggede færge Stena Nautica, som indtil den 30. april sejlede på ruten mellem Grenå og Halmstad, er blevet solgt Eckerö Link, der indsætter færgen på en rute mellem Långnäs på Ålandsøerne og Nådendal i Finland.

”Købet af M/S Stena Nautica er et vigtigt skridt i vores langsigtede udvikling af effektive og bæredygtige maritime forbindelser. Skibet giver os bedre driftsbetingelser og styrker vores rolle som en stabil aktør i den regionale infrastruktur”, siger Björn Blomqvist, administrerende direktør for Eckerö-gruppen.

Stena Nautica erstatter færgen Fjärdvägen, der i modsætning til Stena Nautica kan har et vogndæk, hvolket gør havneoperationerne mindre fleksible.

Havnefaciliteterne i Långnäs og Nådendal skal nu ombygges, så de passer til de krav den nye færge stiller.

Det er ikke oplyst hvor meget Eckerö har betalt for færgen.

-mauh

• Bygget i 1986 af Nakskov Skibsværft A/S, Danmark
• Længde: 135,6 meter
• Bredde: 24 meter
• Passagerkapacitet: 900
• Lastkapacitet: 1.265 lastmeter
• Bruttotonnage: 19.763
• Hastighed: 17,5 knob
• Fri højde: 4,4 meter
• Fri bredde: 5,7 meter
• Dybgang: 5,6 meter
• Motorer: 2 × MAN-B&W 6L45GB